
For at du som patient hos os kan føle dig så tryg som muligt, har alle medarbejdere på klinikken netop igen været på førstehjælpskursus.

I forbindelse med at man fra Sundhedsstyrelsens side ønsker at udfase brugen af sølvamalgam i tandplejen, er der fra 1. oktober 2008 kommet nye regler for tilskud til fyldninger og for anvendelse af fyldningsmaterialer.
Det betyder, at der nu gives sygesikringstilskud til plastfyldninger i kindtænder; men samtidig er tilskuddet til amalgamfyldninger reduceret.
I fremtiden skal vi altså lave flere plastfyldninger, idet sølvamalgam kun må anvendes i helt specielle tilfælde, hvor det ikke er muligt at lave en plastfyldning med tilstrækkelig holdbarhed.
Det kommer desværre til at betyde, at det fremover bliver dyrere at få lavet fyldninger. Det beklager vi meget; men samtidig vil vi glæde os over, at vi vil se smukkere tænder og forhåbentlig færre knækkede tænder.

Som medlem af kæden dinTandlæge har vi - som nogle af de første klinikker i landet - forpligtet os til at få kvalitetssikret klinikken, og det er kædens mål at medlemsklinikkerne bliver ISO 9001 certificeret inden år 2009.
Det er med stor glæde og stolthed, vi nu kan meddele, at vi fredag d. 5 dec. 2008 blev godkendt som ISO 9001 certificeret klinik - som en af de første klinikker i Danmark.
Denne kvalitetssikring betyder for dig som patient hos os, at du kan være helt tryg ved vores klinik, alle procedurer og arbejdsgange bliver nemlig nøje gennemgået og beskrevet, således at alt bliver udført på højeste faglige niveau. I forbindelse med vores kvalitetssikring havde vi en artikel i Lokalavisen, vil du læse hele artiklen, så tryk på læs mere her

Efter mange overvejelser har vi besluttet at ophøre med at benytte lattergas som smertestillende/smertelindrende middel.
Lattergas er en potent drivhusgas og miljøsynder, og vi bryder os ikke om den påvirkning, som patienter og klinikkens personale udsættes for, derfor er vi ophørt med at kunne tilbyde vore patienter denne form for bedøvelse.
|